Årsranglisten 2025
Med 20 års jubilæum for klasseforeningen kommer også den 20. årsrangliste for Danish A-Class Association.
Desværre antallet af aktivt kapsejlende medlemmer i den danske klasse skrumpet ned til samme niveau som vi havde i starten, for 20 år siden. Det er en lidt ærgerlig udvikling...
På 5. pladsen har vi Eli, som ved Buchholz var med på podiet (for første gang, så vidt jeg husker) På pladsen over ham, har vi
Peter Boldsen. Peter plejer at være manden der deltager i flest stævner i løbet af sæsonen, men i år blev det kun til 3 stykker, hvilket lige er nok til at fylde skorekortet ud på ranglisten, hvor det er sæsonens 3 bedste resultater der tæller. Det er et par skridt ned i forhold til sidste års placering som nummer 2.
3. pladsen går til Christian Nygaard, som startede sæsonen med ufrivilligt at gå i spagat, og siden har brugt det som undskyldning resten af sæsonen :-)
Noget tyder dog på at det gik bedre og bedre i løbet af året, så den undskyldningen kan vist ikke bruges næste år...
2. pladsen går til Jan Saugmann, som også løber med titlen som værende ham der deltog i flest stævner. Det blev til en stribe andenpladser, hvor især den ved polsk mesterskab må fremhæves.
Og for 20. år i træk - i har nok gættet det - vandt jeg selv (Thomas Paasch) ranglisten 2025. En stribe 1. pladser og en enkelt 2. plads i Holland var hvad der blev præsteret, så det er svært at argumentere imod at det burde resultere i top placeringen.
Nu går der mindst 20 år før den rekord bliver slået ;-)