Skip to main content

VM 2023 er slut

Efter at have været tæt på et par gange, lykkedes det endelig Jakub (Kuba) Surowiec at vinde A-Cat Open VM.

På førstedagen blev der ikke sejlet pga. for lidt vind, men på andendagen lagde Mischa hårdt ud med 3 førstepladser. Men som stævnet skred frem, blev Kuba stærkere og stærkere, og inden stævnet sidste sejlads førte han over Mischa med blot 2 point. Kuba slog også Mischa i den sidste sejlads, og dermed slog han det sidste søm i kisten.

Darren (Bundy) Bundock kom ind på 3. pladsen.

Tom endte som bedste dansker på en 11. plads. En DNC i sidste sejlads kostede ham en bedre placering.
Peter Boldsen og Jan Saugman havde fulgtes pænt ad på resultatlisen, men til sidst trak Peter fra da Jan havde en kæntring med et par brækkede sejlpinde og trapezelastikker til følge. Med hhv. en 20. og 23. plads holdt de sig lige i den gode halvdel af det 46 båds store felt.
Også Eli og Jesper Brøndum fulgtes pænt ad på listen, desværre bare i den helt tunge ende af feltet. Der skal trænes mere foiling i marginale forhold, for at være med i typiske Toulon-forhold.Der var mange udgåede i sidste sejlads, så da Jesper gennemførte men Eli udgik, blev den interne fighte afgjort der. De endte på hhv. en 43. plads til Jesper og en 46. plads til Eli.

I floater feltet var der hele 80 deltagere (0 danskere).
Forsvarende verdensmester Andrew Landenberger fik lagt rigtigt dårligt fra land med 3 placeringer lidt nede i feltet og en DNF på tredje dagen. Så selv om han sluttede af med en suveræn stribe førstepladser, måtte han nøjes med en samlet tredje plads.
Fra starten havde gode gamle Scott Anderson (ham fra Fiberfoam) lagt sig i spidsen, og sammen med Dyreste Blanco Gustavo udkæmpede han en hård kamp om førstepladsen. De to endte á point, men til Scotts fordel.

Der er som altid opdateret ranglist og resultater her på siden.

(Fotos: Eli og Gordon Upton)