Skip to main content

Beretninger

Mövenstein 2025

Weekenden d. 9-10 August stod den på Sommer Regatta fra Mövenstein (Travemünde), med deltagelse af katamaraner F-18 og A Cat samt jolletyper 14ft Skiff og Musto Skiff. Stævnet er en årlig tilbagevende begivenhed, så de fleste har prøvet det før. Mange campere i telt eller autocamper på pladsen iblandt joller og cats og der er hyggeligt grill arrangement lørdag aften.

VM 2024, Punta Ala - Italien

2024 VM i Punta Ala, Italien var en rekord med 175 deltagende A-Cats! 
Ved større stævner deles flåden op i "Classic" (ikke foilende) og "Open" (foilende) discipliner, som sejler på hver deres bane, og ved dette VM var de to felter ca. lige store, 89 classic og 86 open deltagere. 
Danmark var repræsenteret med 6 deltagere i Open disciplinen. 

DM 2024 / Sail Extreme

Endnu engang var SailExtreme udset til at være vores åbne klassemesterskab. Og endnu engang viste det sig som en god ide. Især fordi Kerteminde og pinsen er det sted og det tidspunkt, der kan samle fleste deltagere.  Blandt andet fordi det derved også trækker vores tyske kollegaer til. 

I år var tyskerne endda i flertal med 9 deltagere ud af de i alt 17. Til gengæld var det kun en enkelt tysker i form af Alex Meister på 2. pladsen der blandede sig i top fem. 

 

Sail Extreme/DM 2023

I pinsen var der sædvanen tro Sail Extreme i Kerteminde, og som så mange gange før, havde vi også udnævnt stævnet til vores DM.

10 danske og 4 tyske både var tilmeldt, og fra dansk side var det A-Cat stævne debut for Jesper Brøndum, og også tilbagevenden af Morten, efter flere års fravær.

Vejrudsigten lød på let luft lørdag, og lidt mere at rive i søndag.

Buchholtz Cup 2023

Sidste år var Peter i Buchholz for at tjekke forholdene - og sagde god for dem. Derfor stillede hele fem danske A-cat sejlere op i Kr. Himmelfarts-weekenden. Heriblandt vores nye mand Anders.

Lørdag var vinden frisk og fire helt fair sejladser blev afviklet. Desværre fik Anders knækket sin rorpind i et styrt på vej ud til banen og stod derfor desværre over i første sejlads.

Highlander Cup 2022

Den korte version: Thomas vandt, vi andre tabte

Og her lidt mere uddybende:

A-cats styrer stadig - 14 sejladser på 2 dage, flyvning både op og ned ad bakke -> mere af det.

Og Øresund viste sig fra sin udfordrende side - virkelig vanskelig sejlads, hvor tryk opstod og forsvandt på øjeblikke. Og vi fik regn, hagl + heldigvis masser af solskin!

Så lykkedes det!

Stort set hver gang de danske A-cat sejlere de seneste år har været til stævner i Nordtyskland, har det været med et mere og mere realistisk mål om, at podiet skulle indtages af danske sejlere.I weekenden 23-24 april 2022 lykkedes det så endelig til den traditionsrige Schweriner Cat Cup.